Ny kommunikationsvirksomhed
tiu tiu I/S er en virksomhed der beskæftiger sig med kommunikation indenfor både traditionelle områder som trykudgivelser og internet, samt nye markedsføringsmetoder.

Virksomheden arbejder hovedsagligt med egne projekter; hvoraf kan nævnes Folkets Stemme, tiu.gl og Tiu Tiu Ugeblad.

Tiu Tiu Ugeblad
Tiu Tiu Ugeblad er et gratis husomdelt ugeblad i Nuuk, som udgives hver torsdag i 7.000 oplag med forventet udgivelse fra d. 27. Jan. 2010.
Ugebladet er i magasinblad kvalitet (MULTIART GLOSS 130g 4+4 farver), hvor alle sider vil være i farver uden yderligere tillæg til annoncører samt A4 størrelse, en højere kvalitativ standard og størrelse i forhold til andre ugentlige trykmedier.
Ugebladet vil starte med at være på 8 sider i de 2 første udgivelser og der regnes med at side tallene vil stige med tiden.
Ugebladet har sat en udviklingsplan 1+ år frem, hvor der bl.a. vil blive arbejdet på at kombinere tryk, internet og mobil til ét, som skal gavne både borgere, institutioner samt virksomheder – moderne, let og billig kommunikation.
Indholdsmæssigt i ugebladet vil der være at finde et programoversigt over alle aktive TV-kanaler i Nuuk (NuukTV Digital, NuukTV og KNR TV) 7 dage frem fra den dag man modtager ugebladet. I de første par uger, vil der kun være 7 TV-kanaler at finde og dette skyldes økonomiske begrænsninger i opstartsfasen.
Udover programoversigten er vi i gang med en dialog med NuukTV om udarbejdelsen af artiklen i bladet.
Underholdningsmæssigt er der indgået en aftale med den unge kreative tegner og fotograf, Martin Brandt Hansen, som får sin egen hel side til at bringe et smil frem på læben hos borgerne. Martin’s side forventes at blive aktuel i slutningen af februar måned.

Tiu.gl
Tiu.gl er en mikro blogging hjemmeside, som er under en testperiode og forventes officielt lanceret i slutningen af marts måned 2010.
Hjemmesiden er beregnet til at udvikle samfundskommunikationen til gavn for både borgere, institutioner og virksomheder.
Som bruger af hjemmesiden kan du vælge at følge andre brugere, hvor du kan modtage deres seneste status opdateringer på din profil. Vi har en dialog med Tele Greenland, hvor vi håber på at du kan modtage seneste status opdateringer på din mobil fra dem du følger. Dog kan du under indstillinger på tiu.gl kunne vælge, om du udover modtagelse på din profil, vil modtage dem på mobilen.
En klasse kan benytte sig af tiu.gl til at kommunikere med elever ved f.eks. at opdatere klassens status med ”Dansk time aflyst. Møder først kl. 10:00.” .
Yderligere oplysninger om tiu.gl vil blive publiceret kort før den officielle lancering

Quppersagamut assersuut

Inuiaat Nipaat sulissutigaa 2010-mi januarip ingerlanerata quppersagatut saqqummertalernissaa.

Quppersagaq inuiaat nammineq aviisitut ingerlassavaat qaammammut ataasiarluni saqqummertarluni, allaaserisat assillu innuttaasuniit suliarineqartassallutik.
Inuiaat Nipaat innutaasut qinnuteqarfigerusuppai misilittakkatik eqqarsaatitillu allaaserissallugit, allaaserisarlu nassinneqaraangat assinik 2-3-ik malinnaasoqartarnissaa.
Quppersagaq qalipaateqartuussaaq GLOSS-itullu kvaliteteqarluni quppernernillu 62-nik amerlassuseqarnissaa anguniarneqartarumaarluni, apeqqutaatillugu qanoq amerlatigisut allaaserisat nassinneqarnersut.
Suli aalajangerneqanngilaq quppersagaq qanoq amerlatigisunik saqqummersinneqaqqaassanersoq, kisianni 1.200-niik 3.000-nut missaaniinnissaa ilimagineqarluni.

Sammisat aalajangersimasut allallu
Qulequtaqartassaaq saqqummersinermi ilaajuaannartussat, ukulu qulequttat pingaartinneqarnerujumaartarlutik: Politikki, aningaasat/suliffeqarfiit, inuuneq inooriaaserlu, atuarneq, timersorneq aammalu pinerluineq.

Qulequttat allaanerusut inissaqartinneqartuassapput, assersuutigalugu sammisat makkua allaaseriniarukkit:

”Tallimat ilimanartut… (ass.) Guutip ilumoorneranut & Tallimat ilimanartut… Guutip ilumuunnginneranut.”
Tunisassianik misileraaneq: (ass.) Arpaatit imal. Nanook CD imal. iPhone vs. Nokia
Qanoq… (ass.) pitsaanerpaamik averusersinnaaneq.
Oqaluttuaaraliaq: (ass.) oqaluttuaaqqamik nammineq eqqarsaatinniit imal. Ilumoortumik allaaserinninnissinnaavutit.

Pisarialinnut aningaasanik ikiuneq aallaaserinnittunullu eqqugassat
Inuiaat Nipaata quppersagaa aningaasanik sinneqartooraangat qaammammut ataasiarluni pisarialinnut ikiuiniaanermut tunisisarniarpoq, innuttaasullu nammineq qinersinikkut nittartagatsinni folkets.gl-mi aalajangersinnaajumaarlugu kikkunnut tunisisoqassanersoq.

Inuiaat Nipaanni aqutsisut sulissutiginiarpaat eqqugassaqartitsisarnissamut allaaserinnuttunut arlalinnut. Allaaserisaq pikkunaraangat eqquisarnissamut periarfissat pitsanngortarumaarput, kikkullu eqquissanersut aqutsisuniit innuttaasunillu aalajangerneqartarumaarluni.
Allaaserisat nassinneqartut ilaasa nittartakkami atorneqartarumaarput, kisianni allaaserisaq tamakkernagu, naaneqartillugu ”allaaserisaq tamaat atuartuk Inuiaat Nipaata Quppersaagaanni Januarip XX-iani.”

Ilaasortaanissaq
Allaaserisamik assinillu nassissiniaruit pisariaqartitaavoq folkets.gl-mi ilaasortaanissaq. Ilaasortanngorneq akeqanngilaq periarfissanillu ammaasarluni assersuutigalugu:

Nammineq profileqarneq facebook-ikkullu isersinnaaneq
Blog-imik allanneq
Ilaasortanik allanik kammattut qinnuteqarneq allaqateqarnerlu
Suna tamaat allatatut isummerfigalugu
Oqallinnermik aallartitsineq oqalliffimmi – il. il.
Uani ilaasortanngorit

Inuiaat Nipaata quppersagaa innuttaasut nammineq quppersagarissavaat, innuttaasuniit innuttaasunut. Inuiaat Nipaat innuttaasut nammineq tusagassiorfigaat, periarfissamik tunisisoq tusaaneqarnissannut sanioqqutsiinnarnat.

Allaaserisat assillu uunnga nassinneqartassapput: kontakt@folkets.gl

Læs den danske her.

Layout eksempel af bladet

Folkets Stemme arbejder på at begynde og udkomme som et blad med første udgivelse i Januar 2010.

Bladet skal fungere som en borgerjournalistisk bladavis, hvor artikler og billeder skal være skrevet og taget af folket, som efter planen skal udkomme en gang om måneden. Folkets Stemme opfordrer folk til at skrive om deres nylige, sene eller kommende erfaringer/historier som artikler/kronik/essay og gerne inkluderet med 2-3 billeder.

Bladavisen vil være med farver og have en GLOSS kvalitet med op til 62 sider pr udgivelse, alt afhængig efter hvor mange artikler og billeder der indsendes.

Det er endnu ikke bestemt i hvor mange oplag bladavisen skal udkomme i første omgang, men regner med et sted mellem 1.200 – 3.000 oplag.

Faste emner og plads til alternative
Emner som politik, økonomi/erhverv, livsstil, uddannelse, kultur, sport og kriminalitet vil være prioriteter i bladet, som et udgangspunkt skal være faste temaer i hver udgivelse.

Folkets Stemme Blad giver dog alternative temaer og emner plads i bladet, hvor du får mulighed for at udarbejde emner som f.eks.:

”5-10 tegn på + modsat… (eks.) at Gud findes & 5-10 tegn på at Gud ikke findes.”
”Produkt anmeldelse: (eks.) Nanook CD eller 5 Løbesko eller iPhone vs Nokia
”Hvordan man… (eks.) Bliver skilt på den bedste måde.”
”Novelle: Skriv en fiktiv eller reel novelle om hvad som helst.”

Velgørenhed valgt af folket og præmier til folket
Folkets Stemme Blad vil gerne give et beløb til velgørenhed, såfremt der er overskud, hver måned og det er folket selv, der skal vælge hvem der skal doneres til, gennem en afstemning på folkets hjemmeside www.folkets.gl.

Administrationen arbejder også på at have flere præmier klar til skribenterne, hvor flere vindere vælges ud fra indholdet af deres sendte tekster samt billeder.

Nogle af de indsendte tekster kan blive benyttet som artikler inde på www.folkets.gl før udgivelsen af bladet, men uden at have alt indholdet med og afslutte teksten med ”læs hele artiklen på Folkets Stemme Blad d. dato måned”.

Registreret på folkets.gl
For at kunne indsende en artikel og et billede kræver det, at du er registreret medlem af www.folkets.gl. Det koster ikke noget at registrere sig og medlemskabet indeholder mange fordele såsom:

Have egen profil og forbinde med facebook
Skrive blog
Ansøge andre medlemmer om venskab og skrive med dem
Kommentere alt
Starte en debat under forum –etc.

Klik her for at registrere dig som medlem.

Folkets Stemme Blad er dit og folkets eget blad, lavet af folket, med fokus på folket, for folket. Folkets Stemme er folkets eget nye medie, som giver dig muligheden for at blive hørt end passeret.

Du indsender din artikel og billede på: kontakt@folkets.gl. -Skriv for en god sag.

Kalaallisoortaa uani atuaruk.

SMS

Oqaasilerisartoq Arnaq Grove qulequtaq sooq qallunaartoorneq kalaallisoornermiit allannermi atorneqarnerusarnersoq saqqummereeraa, Inuiaat Nipaat ilaasortatik apersorpai, sooq namminneq qallunaatut internitsikkut SMS’kkullu qaallunaatut allannerusarnersut.
Akissutit makkuunerusut tiguneqarput.

Oqaatsit atorneqarsinnaasut amerlanerugamik innuttaasuniillu amerlanernit paasineqarsinnaalluni. – Michael Platou.

Hehe qanoq amerlatigisut oqarasuaammik angallattagaqarpat kalaallisut oqaasilerisinnaasumik? –Mass Bergstrøm.

Angajoqqaatta qallunaatoornermik ilinniartikkusuttarpaatigut atuarnermi periarfissaqarluarniassagatta. Namminneq qallunaatornermut pinngitsaalisaallutik ilinniartinneqartarnikuupput, taamaammat uagut allatut periarfissippaatigut, pinngitsaalisaasutut misiginnginniassagatta. –Vibeke Huusum

Nalunannginnerummat. –Paninnguaq Sigurdsen.

Immaqa qallunaatut allannissaq nalunannginnerummat, pissutigalugu oqaatsii naannerummata. Ilimananngila?
-Lars Olsen Ulmer

Lars Olsen isumaqatigaara. Qallunaatut allanneq kalaallisuumiit nalunannginnerutippara.
-Paqu Nielsen, Narsaq

Qallunaatut allanneq atuarnerlu nalunannginneruvoq sukkanarnerullunilu. Kalaalerpassuaqarpoq kukkunatik allassinnaanngitsunik dialekti pissutigalugu oqaatsillu sumi oqaatigisami inississorneqarnissaa, taamaalilluni illoqarfimmiit suminngaanneerneq apeqqutaatillugu oqaatigineqartoq qanoq paasineqarnissaa allaasinnaasarpoq.
Qallunaatut oqalunneq assigiinngitsuunani ataasiuvoq, taamaattumik amerlanernik paasineqarnissaa ajornannginnerulluni.
-Karina Christensen, Odense

Qallunaatut allannissaq naannerullunilu atuaruminarnerummat. Inoqarpoq kalaallisut paasinnissinnaanngitsunik, taamaalilluta aalajangertarpugut qallunaatut oqalunnissaq inuit ilagisagut tamarmik oqallinnermi peqataasinnaaniassammata.
Affarmik qallunaat affarmillu kalaallit amerlatsikkiartorput. Kalaallisut paasisinnaagaluarlutik oqalunnissaanut ajornartitsisarput oqaatsit atorneqartussat agguakataarnissaalu nalorngigisaramikku. Qallunaatut oqalunnissartik aalajangertarpaat, pissutigalugu innuttaasut amerlanertaasa paasisinnaagamikku aammalu qallunaatoornermi paasinarnerusumik nassuiaanissamut periarfissaqartitsimmat. –Ellen Kristiansen

Aallakaatitassiaq “Qallunaatut imal. Tuluttut”, aamma takuguk.
Una naqiguk.

Qallunaatoortaa uani atuaruk.

SMS

Efter sprogforskeren på Institut for Eskimologi, Arnaq Grove, bragte emnet op om at dansk prioriteres mere end grønlandsk på tekster, har Folkets Stemme spurgt sine medlemmer, hvorfor folk i ubevidsthed vælger at skrive på dansk fremfor grønlandsk både online og SMS. Her er nogle af svarene.

Fordi vores forældre bevidst har lært os dansk som 1. fremmedsprog, da de vil have vi skal have os en uddannelse. De har selv været tvungen til at lære dansk, de vil skåne os for det besvær.
-Vibeke Huusum, Nuuk

Fordi det er nemmere.
–Paninnguaq Sigurdsen, Nuuk

Fordi de indeholder langt flere anvendelige gloser og sproget har et bredt omfang på befolkningen.
–Michael Platou, Danmark

hehe hvor mange af jer har stave kundskaber på grønlandsk i mobilen?
–Mass Bergstrøm, Danmark

Det er nok fordi det er nemmere at skrive dansk, siden ordene er kortere på dansk. Tror du ikke det?
-Lars Olsen Ulmer, Nuussuaq, Nuuk

Er helt enig med lars olsen… At skrive dansk er ret nemmere end grønlandsk….
-Paqu Nielsen, Narsaq

Det er nemmere at skrive og læse på dansk. Det går meget hurtigere. Desuden er der slet ikke særligt mange almindelige grønlændere der kan skrive fejlfrit grønlandsk. Dialekt osv. spiller også ind, siden der er mange som vil skrive efter en dialekt og mange vil ikke kunne forstå det. Dansk kender vi kun på én måde og den er universal for os alle sammen.
-Karina Christensen, Odense

Fordi det er kortere og skrive det. Også er det også nemmere og læse det Så er der også så mange der ikke forstår grønlandsk så for at have alle med skriver/snakker man på dank selvom man godt kan snakke grønlandsk.
Antallet af halv danske/grønlandske er voksende, som ikke har de bedste egenskaber på grønlandsk. De er I stand til at forstå grønlandsk, men har ikke ordforråd til at tale det. De forholder sig til det danske sprog, fordi et store antal er I stand til at forstå det sprog og fordi de mener, at man bedre kan gå I detaljer på dansk end grønlandsk.
-Ellen Kristiansen, Nuuk

Se også indslaget “Dansk eller Engelsk”, der handler om hvilket sprog folket ønsker prioriteret som 1. fremmedsprog efter indførslen af Selvstyre.
Klik her for at se.

Læs den grønlandske her.

Frederik Elsner under indspilning

Hej Frederik Elsner – kan vi få et kort interview med dig om bandet Nanook?

Okay cool. Spørg løs!

OK – Hvad laver du lige nu besides facebook?

Spiller guitar og spiser suppe hehe

Hvornår blev jeres band stiftet og hvorfor skal man høre jeres sange?

Mig og min storbror startede allerede med at skrive sange for godt 5-6 år siden. Men har ventet med at udgive noget til vi var helt klar og målet var også at prøve at komme ud med en helt ny genre indenfor grønlandsk musik. Hvor man har helt frie hænder til hvordan man laver musik idag. bedre sagt, lave musik fra hjertet. Bandet blev rigtig samlet sidste år hvor vi spillede vores debut koncert til Atlantic Music Festivallet.

Nanook, som betyder bjørnen over alle bjørne, var et navn som bandet havde tænkt på i længere tid. Fangerne fra gammel tid brugte ordet/navnet som noget respektivt og hvis en fanger nedlagde dyret fik han stor anerkendelse fra resten af stammen. Idag har isbjørnen de mest barske vilkår, ikke mindst på grund af de klimaforandringer som der for tiden er så meget fokus på, og dette symboliserer bandet ved at anbringe den brølende bjørn “Nanook” på deres front cover. Albummets titelsang “Seqinitta Qinngorpaatit”, som betyder “Vores sol skinner på dig”, har derfor ikke kun én betydning. At jorden bliver varmere og varmere gør det ikke nemmere for isbjørnen da isen, som den blandt andet anvender til transport og til at fange sit bytte, smelter, og dette har endvidere gjort at der udefra bliver rettet fokus på isbjørnens situation – “Vores sol skinner på dig”.

Det lyder til kreativiteten af budskabet er velovervejet…

Medlemmer af Nanook. Fra venstre: Martin Zinck, Frederik Elsner, Ib Uldum & Christian Elsner

Vi håber i Nanook at når en person tager fat i vores cover eller tager den med hjem, vil der automatisk være nogle af dem som vil undre sig over isbjørnen på coveret og på den måde tænke på isbjørnens betydning i vores land samt overveje dens nuværende situation.

Er det nok?

Hehe du besvarer mine spørgsmål før jeg stiller dem Lige et spørgsmål til – hvor lang kan man nå som musiker i Grønland hvad angår økonomisk indtægt? Kan se på jeres MySpace side, at du også spiller i andre bands nede i DK.

Man kan nå langt hvis man virkelig brænder for det. Økonomisk kan man ikke leve af det i fremtiden, men kan være en stor hjælp til mange udgifter hehe… Jeg har mit danske band ‘Among Relatives’ som udgiver en plade i Januar måned.

Nanook har netop udgivet deres seneste single “Timissat Taartut”, som kan høres på deres MySpace side. Klik her for at høre.

Fakta:
Bandet hedder Nanook og udkommer som CD midten af November med Atlantic Music ApS.
Med i bandet er Frederik Elsner (vokal og guitar), Christian Elsner (vokal og guitar), Martin Zinck (trommer), Ib Uldum (bass), Mads Røn (Keyboard).
For yderligere information, kan du besøge Nanook på MySpace her.

Hør nogle af sangene herunder.

Vivi Vold th. synes det er sundt for Air Greenland med noget konkurrence. foto: Anders Vold

“Ooooh jearh! lidt konkurrence skader vel ik??… syns efterhånden Air Greenland er begyndt at lukke her og gør tingene dyrere der osv osv… synd hvis du spørger mig-… så det kan være at hvis en anden flyselskab kommer til.. at de kommer til at tænke i andre baner ? who knows? ” -Vivi Vold, Nuuk

Folkets Stemme fik sig et kort chat interview med Vivi Vold på facebook:

Hvad er dit indtryk af, at Norwegian Air overvejer at åbne en rute til Grønland?
mit indtryk er at det virkelig lyder som en god ide – jeg synes der har været en del negativt “stemning” ang. Air Greenland – ikke mindst på det sidste med deres fyrings runde. Men jeg tror helt bestemt at konkurrence er sundt, og det måske vil få dem til at tænke i alternative tankemønstre, i at løse deres problemer.
Ikke mindst at tale om de priser Norwegian taler om – så kommer det helt klart til at gavne de personer der måske egentlig ikke havde råd til en flybillet til DK

Hvad vil få dig til at vælge Norwegian Air frem for Air Greenland?
for mit vedkommende er det nok mere prisen – men selvfølgelig kommer det an på servicen – da jeg som mor til 2 småbørn, ikke ønsker at mellemlande i island i et halvdøgn – med baggage eller lign. slæbende med 2 trætte småbørn.

Tror du at konkurrence vil medføre, at Air Greenland mindsker deres priser på atlantruten?
jeg tror det ikke i starten – men måske kommer de nok til at reklamere med deres service og deres “goder” i flyvningen. Men det vil helt klart få dem til at tænke anderledes tror jeg – eller de vil nok blive presset til at tænke i andre baner og prøve at løse deres problemer.

Fakta: Norwegian Air er skandinaviens største lavprisselskab og har tanken om at opnå en atlantrute mellem København og Kangerlussuaq eller Narsarsuaq til den halve pris af den Air Greenland tilbyder i dag. (Kilde: KNR)

Vivi Vold isumaqarpoq Air Greenland-i unammillerneqassaguni peqqinnassasoq. ass.: Anders Vold

“Ooooh jearh! Unammillilaarneq ajoquteqanngilaq, ilaa??… Isumaqarpunga Air Greenland ullutsinni matusiortornerusut akitsuillutillu il. il. Ajoqaaq, aperissagumma-… Imaariaannaavormi timmisartunik angallassisartut allat takkuttut.. Air Greenland-ilu eqqarsartariaatertik ammarnerulerlugu? Kiammi ilisimassavaa? “ -Vivi Vold, Nuuk

Inuiaat Nipaat naatsumik facebook chat-ikkut apersuivoq:

Qanoq ilinnut isumaqarpa Norwegian Air Kalaallit Nunaannut angalasalernissaminnut eqqarsaateqarnera?
Uanga isumaqarpunga isumaq torrattoq – misigivunga ulluni kingullerni Air Greenland-imi nuanninngitsunik misigissutsinik angalaartoqartoq – minnerunngitsumik soraarsiortitsinermik pisoqarnera. Kisianni upperaara unammillerteqalerluassagunik iluaqutigissagaat aamma eqqarsartariaatsertik nutaanut saakkumaarsinnaagumaarlugit ajornartut anguneqarnissaata pinerullugit.
Minnerunngitsumik Norwegian Air-ip akit eqqartorneqarneranut – iluaqutaalluinnassaaq inunnut nalinginnaasumik Danmark-imut aallarsinnaanikuunngikkaluartunut pitsaanermik akissaqarlualernissaannut.

Suna peqqutaalluni Norwegian Air toqqarusussaviuk Air Greenland-imut naleqqiullugu?
Uanga nammineq inuttut akikinnerunissaa pingaartinneruara – kisianni aamma apeqqutaalluinnarpoq qanoq ilaasutut pineqartarneq – anaanaavunga meeraaqqanut marlunut, taamaalluni nuannaartorivallaarnavianngilara Island-imut meqqaartarnissaq akunnerni aqqaneq marlunni – kuffertinik nassataqarluni, meeraqqallu qasusut paarinissaa il. il.

Isumaqarpik Air Greenland-ip nunamut allamut timmisarneranut akii apparneqassasut unammillerneqassappata?
Ingerlaannaq apparneqarnissaasa upperivallaanngilara – immaqa saqqummersarneruniarsarilissavaat qanoq service-sigissaartiginerlutik allallu pitsaanerit timminermi malunnaqutaasartut.
Kisianni eqqarsartariaasaat pitsaanermut allanngoriarnissaa upperineruara – imaluunnit taamak eqqarsalernissaminnut pinngitsooratik atorfissaqalernissaannut.

Paasissutissat: Norwegian Air skandinaviami timmisartumik angallassinermi anginerni akikinnerpaajuvoq, eqqaarsaatigalugulu Københavnimiit Kangerlussuarmut imaluunniit Narsarsuarmut angallassisalernissartik, Air Greenland-imiit affarmik akikinnerusumik. (KNR-miit ilisimasat)